Dagen før dagen ...
22. dec 2009 15:18, Fruens SiderJuleflokkene kommer vrimlende hen ad gaden. Han går stille og roligt i sneen, bilerne snegler sig forbi, og tankerne flyver, som fnuggene, ubekymret rundt mellem hinanden.
Det er dagen før dagen. Den dag, han skulle have været afsted. Stedet for ankomst, der, hvor det hele begyndte, det, som nu giver så tydelig mening i hans liv, der skulle han have været. Nu er stedet et andet, men ikke mindre interessant og ikke mindre vedkommende. Blot et andet sted.
Stedet er kendt, men også ukendt. Det er en gammel kending, glemt mellem de andre steder, han har været, men fundet frem i bevidsteheden for at give husly og varme, nu, hvor der er brug for det. Stedet er godt. Det er kærligt og tager imod ham, varmt og blødt som de kys, hun også vil give ham, når han ankommer. Han kunne have valgt så mange andre steder, men dette lille sted syntes så ideelt, som det lå fuldstændig uforstyrret midt mellem de store 4. etagers bygninger i den gamle bydel. Næsten glemt, af andre, uagtet, men ikke ringeagtet. Og slet ikke af ham.
Stedet er et lille hus, hvidkalket med små vinduer og en enkelt, brun trædør med smukke udskæringer. Vinduerne har små sprodser, taget er af strå, og lyskæderne viklet rundt om fordørens karm har den eventyrgule farve, hun elsker så højt. Han kan næsten se hende for sig, når hun om føje øjeblikke vil åbne døren for ham, og byde ham indenfor i det gamle hus.
Hvad ledte ham herhen, tænker han, mens han går de sidste 100 meter hen til huset. Hvad fik ham til at vælge nøjagtig dette gamle hus, han kunne have valgt så mange andre.. Mulighedern var mangfoldige, men netop dette lille hus, i sig selv næsten upåagtet, var det bedste valg, da han først havde brugt tid på at vælge.
Om valget havde været så logisk og strategisk gennemtænkt, det kunne han godt tvivle på nu. Det var som om huset havde valgt sig selv, selvom der havde været andre og i princippet bedre steder, men det blev det lille hus med den smukke dør.
De sidste par meter, så var han ved døren. Lyset fra kæden rundt om døren hang lidt skævt i den ene side, så en ujævn, gullig skygge dansede hen over døren. Han løftede venstre hånd og bankede forsigtigt på.
